�鶹��

Alvorlig depression – også kendt som klinisk depression - er en så hård belastning, at mange patienter fortsætter med at få antidepressiv medicin efter første behandlingsforløb (første episode).

Det sker i et forsøg på at forebygge flere opslidende depressionsepisoder, men der er en udfordring:

I dag har lægerne ingen metoder, der kan give et kvalificeret bud på den enkelte patients risiko for atter at blive ramt af alvorlig depression. Og derfor vil nogle patienter få den forebyggende behandling uden reelt at have brug for den. Mens andre, som i dag ikke får forebyggende antidepressiv medicin efter første episode, formentlig ville have gavn af denne sikkerhedsforanstaltning.

Men det kan takket være en ny metode være på vej til at ændre sig. For med denne metode er det muligt at se dybt ned i depressions-universets DNA og opdage en række hidtil ukendte detaljer bag den genetisk betingede sårbarhed, der sammen med ydre faktorer som livsomstændigheder og miljø er med til at udløse alvorlig depression hos et menneske.

Det viser en forskningsartikel, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The American Journal of Human Genetics.

Bag artiklen og udviklingen af den nye metode står et internationalt hold med 20 forskere under ledelse af læge og Ph.d. Morten Dybdahl Krebs og Ph.d. og forskningsleder Andrew Schork. De er begge tilknyttet Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri Sct. Hans, og den psykiatriske forskningsdatabase iPSYCH (�鶹��s Initiativ for Integrativ Psykiatrisk Forskning).

”Den metode, vi i fællesskab har udviklet, kan blandt andet vise, at mennesker, der har fået konstateret alvorlig depression, rent genetisk også typisk vil have en forhøjet risiko for at udvikle en række andre psykiske lidelser. Det gælder skizofreni, bipolar lidelse, ADHD og autisme”, siger Morten Dybdahl Krebs, der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Samtidig kan forskerne ved hjælp af den nye metode for første gang vise en interessant forskel i den genetiske risiko for at udvikle alvorlig depression, fortæller Morten Dybdahl Krebs: ”Vi kan nemlig se, at patienter, der behandles anden gang for denne psykiske lidelse, i gennemsnit har en større genetisk betinget risiko for at udvikle sygdommen end patienter, der behandles første gang”. 

Betyder det, at metoden kan bruges af læger i forhold til at vurdere, om en person efter første episode med alvorlig depression skal sættes i forebyggende medicinsk behandling?

”Så langt er vi endnu ikke”, siger Morten Dybdahl Krebs, der under uddannelse til psykiater. ”Men jo bedre vi får belyst genetikken bag alvorlig depression, jo nærmere kommer vi forhåbentlig den situation. Man kan man sige, at vores metode peger i retning af en mere individuelt udformet behandling af alvorlig depression. Og lykkes det at nå dertil, bør vi også kunne sige noget kvalificeret om, hvor længe en forebyggende medicinsk behandling hos den enkelte patient skal gives efter første episode. Skal det f.eks. være i et år, to år eller tre år?”

Millioner af familiemedlemmer

Når forskere undersøger sammenhænge mellem genetik og psykiske lidelser, prøver de at identificere særlige konstellationer i DNA’et. Det er genetiske mønstre, der typisk optræder hos patienter, som har den pågældende sygdom – og vel at mærke optræder på en anden måde og med en anden hyppighed end tilfældet er hos mennesker, der ikke har sygdommen.

Hermed får man et indblik i den genetiske ’arkitektur’, der sammen med miljø og livsomstændigheder er med til at udløse den psykiske lidelse. Men da den genetiske ’arkitektur’ typisk er meget omfattende og endnu ikke kendes til bunds, eksperimenteres der i disse år også med at inddrage helbredsinformationer fra slægtninge.

Hypotesen er, at hvis der i en persons familiekreds er udtalt forekomst af forskellige psykiske lidelser, vil det i sig selv med stor sandsynlighed øge personens genetisk betingede risiko for at udvikle psykisk sygdom. For eksempel alvorlig depression.

Det er netop en afprøvning af denne hypotese, som har ført til udvikling af den nye metode, der beskrives i American Journal of Human Genetics. Og det er ikke få familiemedlemmer, der er inddraget!

Morten Dybdahl Krebs og hans samarbejdspartnere kiggede via iPSYCH-registeret på anonymiserede genetiske data fra 31.000 danskere diagnosticeret med alvorlig depression.

Og via Landspatientregisteret kunne forskerne derefter – stadig i anonymiseret form - koble hver enkelt af de 31.000 med op til 100 af hans eller hendes slægtninge:

 Bedsteforældre; forældre; søskende; halvsøskende; onkler; tanter; fætre, kusiner – og i nogle tilfælde også endnu fjernere slægtninge. I alt godt 2 millioner personer!

”Vi har ikke haft adgang til DNA-informationer om disse mange slægtninge. Men via Landspatientregisteret kunne vi se, hvad disse 2 millioner mennesker i løbet af deres liv havde fået af psykiatriske diagnoser”, fortæller Morten Dybdahl Krebs. Og da det hele var gjort op, kunne forskerne konkludere, at den genetiske risiko for at udvikle alvorlig depression stiger, hvis der er stor forekomst af psykisk sygdom i familiekredsen.

”Studiet understreger også, at selv om det bliver nemmere og nemmere at studere DNA-sekvenser, så spiller informationer om slægtninge – familietræer – stadig en vigtig rolle i forskning i sygdoms-genetik”, siger Andrew Schork, der er sidsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Den type undersøgelser skal Morten Dybdahl Krebs arbejde videre med de kommende fem år via en forskningsbevilling på 2,5 millioner kr. fra �鶹��. Samtidig er det tanken, at metoden skal afprøves i forhold til andre sygdomme, der har en genetisk komponent:

”Det kan for eksempel være hjertekarsygdomme og diabetes. Det vil vi se nærmere på i samarbejde med forskere fra Rigshospitalet”, siger Morten Dybdahl Krebs.