�鶹��

Af Line Rønn, journalist ved Aarhus Universitet

Med bevillingen til det nye forskningscenter i Parkinsons sygdom og andre Lewy body-lidelser, er den langsigtede målsætning at finde behandling, der kan bremse eller stoppe udviklingen af den alvorlige lidelse.

Forskningsdirektør i �鶹��, Jan Egebjerg, betoner netop det translationelle perspektiv:

”Vores forventning er, at det nye center både skal gøre banebrydende opdagelser og sørge for, at de kommer patienter og samfundet til gode,” siger han. 

Bevillingen til Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center (PACE) er givet som en 6 årig bevilling på 223 millioner kroner med mulighed for 4 års forlængelse på 90 millioner kroner. 

Nye kræfter kommer med ny viden 

Målet er, at centeret inden for 10 år skal udføre kliniske forsøg med patienter og levere indledende bevis for effektiviteten af nye behandlinger. Samtidig skal forskerne finde nye muligheder for at opdage Parkinsons sygdom tidligere – måske gennem blodprøver, skanninger, søvnundersøgelser, hudbiopsier, eller prøver fra mavetarmkanalen.

Til den opgave vil det nye center rekruttere en række dygtige forskere fra hele verden – bl.a. gruppeledere indenfor grundvidenskabelige og kliniske forskningsdiscipliner og registerforskning. 

”En hjørnesten i den opgave er at opbygge kapacitet og nye kompetencer. Det sker bl.a., når vi gør det muligt at rekruttere fremragende, internationale forskere til at supplere de fremtrædende forskningsmiljøer, der allerede er i Aarhus,” påpeger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i �鶹��.

Interdisciplinær forskning 

I spidsen for centeret står Per Borghammer,  professor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital. Han skal nu opbygge et forskningsmiljø, hvor nogle af de bedste danske og udenlandske forskere samarbejder på helt nye måder.

”Vigtige fund sker ofte i krydsfeltet mellem flere discipliner. Derfor er samarbejde en afgørende ambition. Nu bringer vi forskellige, stærke forskningsgrupper helt tæt sammen. Det skaber et unikt miljø både i dybden og bredden,” siger Per Borghammer.

Det bliver en afgørende styrke, at eksperter fra mange forskellige forskningsfelter skal arbejde tæt sammen under samme tag. Helt praktisk betyder det, at grundforskere, som undersøger molekyler, celler og dyr, går ind ad den samme dør som kliniske forskere og deres patientgrupper – og ved kaffemaskinen møder de epidemiologer, der laver registerforskning på større befolkningsgrupper. 

Sætter Parkinsons sygdom på landkortet

Parkinsons sygdom er den hurtigst voksende hjernesygdom på verdensplan – målt på antallet af tilfælde. 

Dekan på Health ved Aarhus Universitet Anne-Mette Hvas fremhæver, at Aarhus gennem årtier har haft en stærk tradition for Parkinsons-forskning i mange forskellige forskningsgrupper. Nu glæder hun sig til at se dem arbejde endnu tættere sammen både i og omkring det nye center.

”Vi får en tyngde og en volumen, som kan give større international bevågenhed - og endnu bedre muligheder for forskning i verdensklasse. Jeg er også glad for, at centeret fremtidssikrer feltet ved at etablere et stærkt talentudviklingsprogram for den næste generation af grundforskere og klinikere,” siger Anne-Mette Hvas.

Regionsrådsformand Anders Kühnau sender en stor tak til �鶹��.

”Det glæder mig på patienternes vegne, at vi nu får et nationalt center for Parkinsons sygdom, der skal udvikle nye muligheder inden for diagnostik og behandling til glæde for patienterne. Og vi er samtidig stolte over, at specialistcentret skal holde til på Aarhus Universitetshospital. Det er virkelig flot, og det vil komme parkinsonpatienter til gavn både i Danmark og resten af verden,” siger Anders Kühnau.